“Hvad jeg tænkte på? At fuck det hele, mand! Jeg tjekker alligevel ud om en uge, så hvorfor ikke bare give den fuld smadder indtil da.” Agnes Jacobsen har fået nok af sit skodliv. Derfor har hun besluttet sig for at stoppe det den dag, hun fylder 15 år, dvs. om 12 dage 1 time og 5 minutter…
En historie om mobning, om et skod-teenageliv, om lærere, der ingenting ser, om klassens lækre dreng, der kun har øje for klassens lækre Sille, om at føle sig helt forkert, selvom man faktisk er meget normal, om at skamme sig over sine forældre, selvom de faktisk er ret søde, om hævn, om kærlighed … og om at tage livet alvorligt.